-
Set
Så står den lige straks på prøvetid!
Og hvordan gør man så lige sig klar til dette?
Det er vel en kombination og kulmination af 2 års arbejde + lidt fintuning her på falderebet.
Det følger der her et bud på, hvordan du kan gøre.
Det hurtige overblik over indholdsområderne
I løbet af de sidste to år har du sandsynligvis arbejdet med fagets fire indholdsområder. Nogen måske mere end andre…
Her følger et hurtigt overblik over indholdsområderne og den mulige teori, der kan ligge heri.
Hvad er det egentlig, du som elev kan overveje at læse op på, når der er trukket et prøveoplæg indenfor et af de fire indholdsområder?
Download her: Elevens huskeliste til prøven
Hvad er det egentlig du kan overveje at læse op på, når du har trukket et prøveoplæg indenfor et af de 4 indholdsområder?
Du kan anvende ovenstående huskeark til prøven.
Indledning
Dette er et lille repetitionsforløb på to undervisningsgange, hvor vi samler op på dele af arbejdet fra 7. og 8. klasse med madkundskab som prøvefag.
Formålet med dette forløb er at klæde dig på til madkundskabseksamen. Madkundskabseksamen er nemlig ikke kun at lave mad!
Vi skal med andre ord se nærmere på den del af eksamen, som ligger efter selve madlavningen.
Du/I har nemlig fået et prøveoplæg, som er delt op i en praktisk del og en mundtlig del. Og vi skal altså se nærmere på den mundtlige del i dette lille forløb.
Et prøveoplæg kunne se sådan her ud:
I dette prøveoplæg skal du/I arbejde med en madkultur. Her kan du med fordel begynde at tænke på Madkulturhjulet, da dette er et godt redskab til at finde ud af en masse ting om den madkultur, som du/I arbejder med i praksis. Hvad ved du/I om denne madkultur, eller hvad skal der undersøges?
Forløbet tager dermed udgangspunkt i, at du allerede har valgt noget helt og aldeles fremragende mad, som du vil lave til den praktiske del.
Meeen prøveoplægget og den mad som du har valgt, hører jo under et indholdsområde. Det kan være:
- Mad og sundhed
- Fødevarebevidsthed
- Madlavning
- Måltider og madkultur
Hvad kan du huske fra disse indholdsområder?
Vil du læse op på alle indholdsområderne, eller vil du fokusere på det indholdsområde, som du skal til prøve i?
Som udgangspunkt skal du have styr på det indholdsområde, som er angivet i prøveoplægget.
Det er det, du er til prøve i. Men det kan ske, at der kommer til at blive snakket lidt ind i de andre indholdsområder til prøven, da områdernes fokus og begreber tit overlapper hinanden. Meeeen som udgangspunkt er du oppe i ét indholdsområde. Det kunne også være, at du arbejdede med indisk madkultur, hvor du måske kom ind på én af de fødevarer, som du arbejder med (læs: så bevæger du dig jo delvist ind i fødevarebevidsthed). Det kunne også ske, at du kom til at snakke sundhed, da megen af den indiske kost har nogle gode sundhedsmæssige vinkler.
Første undervisningsgang
I dag skal vi se nærmere på, hvordan du kan gribe et indholdsområde an. Det gør vi ved at skille det af.
Vi har denne gang fokus på indholdsområderne Fødevarebevidsthed og Mad og sundhed.
- Vi ser på, hvordan du kan gribe et prøveoplæg an. Vi så at sige skiller det af.
- Vi ser på, hvilke retter kunne du måske lave inden for indholdsområdet?
- Vi ser på, hvordan du kan skabe en mulig dagsorden.
- Vi ser nærmere på, hvordan du kan skabe et oplæg til den mundtlige del, som tager udgangspunkt i nogle af de begreber, som er at finde inden for indholdsområdet. Det kan være med til at give dig lidt tryghed og en god start på den mundtlige del af prøven.
Opgave: At skille et oplæg i tusinde dele – eller der omkring
Opgaven er her at læse denne artikel, da den kan hjælpe dig med at spore dit mindset ind på, hvad du netop skal vægte, når du forbereder dig til prøven.
Læs mere her: https://www.domesticscience.dk/opskrift/at-skille-et-proevespoergsmaal-i-tusind-dele-eller-der-omkring/
At skille et prøveoplæg af, er således en metode til at sætte sig ned med et given prøveoplæg og undersøge, hvad der er vigtigt heri.
Find eksempler på prøveoplæg her: Prøveoplæg
Hvad skal du med andre ord være opmærksom på i prøveoplægget, og hvad kan du med fordel læse op på?
Opgave: Mulige retter inden for given indholdsområde
Lav en liste, hvor du har listet Fødevarebevidsthed og Mad og sundhed op i to kolonner.
Er der nogle retter, som du tænker, du vil kunne have lyst og evne til at lave, hvis du trækker Fødevarebevidsthed og Mad og sundhed?
På denne måde har du måske allerede kickstartet nogle ideer, som kan hjælpe dig på vej til forberedelsen til prøven.
Opgave: At lave en dagsorden og et oplæg
I denne opgave ser vi nærmere på, hvordan du kan lave en dagsorden og et oplæg til prøven.
Med en dagsorden i hånden, kan du nemlig gøre dit til at styre slagets gang ved det grønne bord.
Du har måske forberedt nogen af de emner eller begreber, som du gerne vil snakke om til den mundtlige del = det kan give dig en tryghed og god start på samtalen.
Læs mere her: Skab en dagsorden og et oplæg
Med et lille oplæg i hånden, kan du også starte samtalen med at forklare emne(-r) og begreber. Herfra kan samtalen så udvikle sig i forskellige retninger – eller du kan måske sågar styre snakkens indhold.
Anden undervisningsgang
Igen skal vi se nærmere på, hvordan du kan gribe et indholdsområde an.
Vi har fokus på indholdsområderne Måltider og madkultur og Madlavning.
Dernæst ser vi igen nærmere på, hvordan du kan skabe en dagsorden og et oplæg til den mundtlige del, som tager udgangspunkt i indholdsområdet og prøveoplægget. Det kan være med til at give dig lidt tryghed og en god start på den mundtlige del af prøven.
Opgave: Mulige retter inden for given indholdsområde
Lav en liste, hvor du har listet Måltider og madkultur og Madlavning op i to kolonner.
Er der nogle retter, som du tænker, du vil kunne have lyst og evne til at lave, hvis du trækker Måltider og madkultur og Madlavning?
På denne måde har du måske allerede kickstartet nogle ideer, som kan hjælpe dig på vej til forberedelsen til prøven.
Opgave: At lave en dagsorden og et oplæg
I denne opgave ser vi nærmere på, hvordan du kan lave en dagsorden og et oplæg til prøven.
Med en dagsorden i hånden, kan du nemlig gøre dit til at styre slagets gang ved det grønne bord.
Du har måske forberedt nogen af de emner eller begreber, som du gerne vil snakke om til den mundtlige del = det kan give dig en tryghed og god start på samtalen.
Læs mere her: Skab en dagsorden og et oplæg
Med et lille oplæg i hånden, kan du også starte samtalen med at forklare emne(-r) og begreber. Herfra kan samtalen så udvikle sig i forskellige retninger – eller du kan måske sågar styre snakkens indhold.
Knæk og bræk!
Lærervejledning
Generelt
Dette miniforløb har til hensigt at give eleverne et brush-up på faget fire indholdsområder og den viden som kan være gemt heri.
Eleverne har arbejdet med madkundskaben i to år, og der kan være dele, som er blevet gennemgået og bearbejdet i starten af 7. klasse. Måske dette ikke ligger helt frisk i hukommelsen hus elever;-)
Forløbet kan med fordel understøttes med mine plakater om de fire indholdsområder. Disse hænger i mit madkundskabslokale, da de giver eleverne et overblik og en ide om fagets fire indholdsområder. Plakaterne har til formål, ud over overblik, at synliggøre og skitsere megen af den viden, som er at finde i madkundskabsfaget. Plakaterne kan ligeledes anvendes af madkundskabslæreren til at sikre at man har været vidt omkring i indholdsområderne. Skal man have været inde på alle begreberne? Det er op til den enkelte madkundskabslærer.
Læs mere om plakaterne her: Webshop & plakater til madkundskab
Jeg lægger senere op til at eleverne kan forberede en dagsorden til den mundtlige del af prøven. Her er det jo i sidste ende dig som lærer, der bestemmer, hvor meget eleverne må forbedrede og bestemme eller rammesætte for samtalen. Der står intet i prøvevejledningen, om at det ikke er tilladt, at eleverne laver en dagsorden.
Jeg har en ide om, at det potentielt kan give visse elever en smule mere tryghed, hvis de er lidt mere i kontrol med dagsordnen. Det skal dog ikke hindre eksaminator og censor i at stille de spørgsmål, som de måtte have forberedt eller som de måtte undre sig over ift. elevernes respektive valg.
Første undervisningsgang:
Læreren laver en lille intro til undervisningsgangene. Hvad er det der skal ske?
Dernæst fælleslæses indledningsdelen på klassen eller i grupper. Dermed spores eleverne ind på arbejdets gang.
Herefter skitseres de fire indholdsområder, som eleverne gerne skulle have kendskab. Hvad kendetegne disse fire indholdsområder? Selv om eleverne måske har kendskab hertil, kan der med fordele vises, hvad der ligger af viden og mulige ting at læse op på = repetition. Find dias her: Elevens huskeliste til eksamen i madkundskab
I dag skal vi se nærmere på Fødevarebevidsthed og Mad og sundhed. Læreren siger lidt om netop disse to indholdsområder (se dias herom)
Aktivitet: At skille et prøveoplæg ad…
Hvad vil det sige?
Artiklen gennemgås på klassen ved individuel eller fælleslæsning. Denne artikels formål er at indstille mindsettet på at kunne spotte, hvad der er vigtigt i et prøveoplæg. Der er nemlig nogle emner og begreber, som er helt naturlige at komme ind og arbejde med i et prøveoplæg. Dernæst danner dette også udgangspunktet for at skabe en dagsorden og et oplæg af eleverne, således at de kan få en god start på prøven.
Vi kan med andre og også sige, at eleverne laver en dagsorden for den mundtlige samtale, hvor de styrer, hvad samtalen skal handle om og derigennem også opnår en vis tryghed i prøven og dennes samtale.
Suppler med plakater
I mit madkundskabslokale hænger plakater om de fire indholdsområder. Disse kan anvendes som genstand for samtale og understøtte diset, når det snakkes om indholdsområderne. Hvad ser eleverne af mulige begreber, som potentielt skal/kan forberedes inden for indholdsområdet?
Aktivitet: Mulige retter inden for given indholdsområde. Ideen med denne opgave er, at eleverne noterer hvilke retter, som kunne falde dem ind at lave, hvis de skulle arbejde indenfor et af disse to indholdsområder. Eleverne kan sidde med opgave individuelt i 5 minutter inden der samles op på klassen. Dernæst kan snakken på klassen lede frem til at eleverne noterer andre forslag fra klassekammerater.
Aktivitet: Lav en dagsorden og et oplæg (Skab en dagsorden og et oplæg)
Med udgangspunkt i indholdsområdet kan eleverne skitsere mulige punkter på en dagsorden, som kunne blive genstand for et muligt prøveoplæg.
Dernæst skal der udvælges et emne eller begreb, som eleverne sætter ord på, da dette kan danne udgangspunkt for et fagligt oplæg til den mundtlige del til prøven.
Anden undervisningsgang:
I dag skal vi se nærmere på Måltider og madkultur og Madlavning. Læreren siger lidt om netop disse to indholdsområder (se dias herom).
Herefter er undervisningsgang egentlig bygget op om samme koncept som første undervisningsgang. Eleverne spores dermed ind på samme tankegang og træner denne fremgangsmåde, når de skal gribe indholdsområderne an. Dog arbejdes der ikke med At skille et prøvespørgsmål i tusind dele – eller der omkring, da dette var en opgave, som er mere generel for elevernes tanke- og tilgang til madkundskabsprøven.
